Monday, April 13, 2026

Siden sidst.. (Since last time..)

Danish (english below):

Udover turen til Florida og Marys jobsituation (de sidste to blogindlæg), så er der selvfølgelig også sket mange andre ting den seneste tid - både stort og småt. For ca. en måned siden kom Grandpa og Lizzie hjem igen fra deres ferie i Arizona. Vi nyder igen at være tæt på dem og kunne komme forbi både til længere besøg, men også bare et lille hurtigt smut.

Mary fik koncertbilletter til ”The Deep Hits” Tour med Toby Mac, Jeremy Camp og Crowder - og jeg var så heldig at få lov til at komme med. Drengene passede sig selv derhjemme med film, pizza, popcorn og masser af slik, så alle var godt tilfredse med aftalen. Lige inden koncerten skulle gå i gang, fik vi pludselig øje på vores gode venner Anna og Jason og deres børn som, uden vi vidste det, havde siddepladser 4 rækker foran os - dejligt at se dem igen. Og faktisk besøgte vi dem i Forrest Lake nogle uger senere hvor vi bl.a. lærte et nyt familiefavorit spil ”Double Ditto”.  


On the way home we hit this years biggest blizard 

Lige op til Spring break fik vi muligheden for at prøve noget helt særligt. En familie (McCoy) fra menigheden inviterede os hjem til dem en eftermiddag for at deltage i og opleve ”Maple syrup’ing”. Dette havde været en tradition igennem generationer i deres familie, så det var noget særligt at få lov til at være en del af. Vi fik både lov til at prøve, se og smage, så vi fik den fulde oplevelse med. Men noget af det bedste ved det hele var tiden til bare at sidde og snakke og lege i skoven med hinanden. Nu her efterfølgende har vi så været så heldige at få lov til også at få en flaske af den færdigtappede syrup.. umm det er lækkert!




Group picture of most of the McCoys

Samme dag som vi kom hjem fra Florida kom vores rigtig gode venner fra Danmark, Janni og Thorkild, deres børn samt Jannis forældre på besøg hos os. De havde planlagt en 2-3 ugers tur til USA hvor 3 af dagene blev brugt her hos os i Minnesota. Det var fantastisk at være sammen igen og vi nød nogle rigtige hyggelige dage sammen.

Dinner at our home (14 people is a first)

LEGO time

Lots and lots of Ping Pong

Påskehare jagt i haven

Herefter stod den på Påske med gudstjeneste både fredag aften og søndag, 2x påskeægsjagt lørdag og lækker middag hos Grandpa og Lizzie søndag, hvor onkel Johnny også var med. Mange onsdage op til, havde både Mary og jeg hjulpet de andre frivillige med at ”pakke” de 10.000+ æg til den årlige påskeægsjagt som kirken arrangerer for byen, så det var dejligt at have mulighed for også at være med til selve jagten. Om eftermiddagen (lørdag) have vi besøg af The Ormans og her lavede vi endnu en, om end MEGET mindre, æggejagt. Det blev en hyggelig eftermiddag bl.a. med masser af bordtennis.

Easter Egg hunt - Maple Plain #1

Easter Egg hunt - Maple Plain #2

Easter Egg hunt - Maple Plain #3

Easter Breakfast at Church.

Happy Easter

At Lizzie's and Grandpa's. 

Op til ferien fik Silas slyngen af efter det brækkede kraveben, så da hverdagen så småt havde indfundet sig igen efter påsken, var det tid til at han kunne få indfriet en julegave - en tur til Top Golf. Jeg hentede ham direkte fra skole og så ellers afsted med os to. Det var rigtig sjovt at prøve og vi blev begge enige om, at det var noget vi skulle prøve sammen hele familien.  

Og når vi nu snakker om golf, så blev dette også ugen hvor jeg ENDELIG kunne komme på græs igen efter 5+ måneder. Det bliver en skøn tid vi går i møde også på den front. Den eneste ulempe ved det må være, at vi nu har mindre end 3 måneder tilbage, inden vi igen må sige farvel og turen går mod Danmark og vores ”virkelige hverdag”. Hvilket vi også glæder os til alle 5 - i forskellig grad på forskellige tidspunkter😊.  

English (AI translated):

In addition to the trip to Florida and Mary’s job situation (from the last two blog posts), many other things have been happening lately—both big and small. About a month ago, Grandpa and Lizzie returned from their vacation in Arizona. We are once again enjoying being close to them and being able to drop by for both long visits and quick catch-ups.

Mary got concert tickets for "The Deep Hits" Tour featuring TobyMac, Jeremy Camp, and Crowder—and I was lucky enough to tag along. The boys looked after themselves at home with movies, pizza, popcorn, and plenty of candy, so everyone was very happy with that arrangement. Just before the concert started, we suddenly spotted our good friends Anna and Jason and their children; without us knowing, they were sitting just four rows in front of us! It was wonderful to see them again. We actually visited them in Forest Lake a few weeks later, where we learned a new family favorite game called "Double Ditto."

Right before Spring Break, we had the opportunity to try something truly special. A family (the McCoys) from our congregation invited us to their home one afternoon to participate in and experience "Maple Syrup’ing." This has been a tradition in their family for generations, so it was special to be allowed to be a part of it. we got to try it, see the process, and taste it, giving us the full experience. But one of the best parts of it all was the time spent just sitting, talking, and playing in the woods together. Since then, we've been lucky enough to receive a bottle of the finished syrup... yum, it’s delicious!

The same day we returned from Florida, our very good friends from Denmark—Janni and Thorkild, their children, and Janni’s parents—came to visit us. They had planned a 2-3 week trip to the US, spending three of those days here with us in Minnesota. It was fantastic to be together again, and we enjoyed some really cozy days together.

After that, it was time for Easter, with church services both Friday evening and Sunday, two Easter egg hunts on Saturday, and a delicious dinner at Grandpa and Lizzie’s on Sunday, where Uncle Johnny also joined us. For many Wednesdays leading up to it, both Mary and I had helped other volunteers "pack" the 10,000+ eggs for the annual Easter egg hunt the church organizes for the town, so it was great to have the chance to be part of the actual hunt as well. On Saturday afternoon, the Ormans visited, and we held another—albeit MUCH smaller—egg hunt. It was a lovely afternoon, including plenty of table tennis.

Just before the holiday, Silas finally got his sling off after his broken collarbone. So, once daily life had settled back in after Easter, it was time for him to redeem a Christmas gift: a trip to Topgolf. I picked him up directly from school and off we went. It was a lot of fun to try, and we both agreed it’s something we should do again with the whole family.

And while we’re talking about golf, this was also the week where I FINALLY got back on the grass after 5+ months. We’re heading into a wonderful time on 그 front as well. The only downside is that we now have less than three months left before we have to say goodbye again and head back to Denmark and our "real everyday life." We are all five looking forward to that too—to varying degrees at different times! 😊


Sunday, April 12, 2026

Florida here we come

Danish (English below):

Det kom ikke som nogen overraskelse, at efter 11 ugers skole siden juleferien, så blev der set meget frem til ”Spring Break”. Selvfølgelig fordi ferie altid er dejligt, men også fordi vi, siden efteråret, havde glædet os til endelig at skulle til Florida igen! Igen i år kunne vi fået lov til at låne lejligheden i Cocoa Beach - et fantastisk sted på Atlanterhavs-siden hvor vi har boet et par gange før. Vi havde planlagt det sådan, at vi skulle flyve til Sarasota (på vestsiden) tæt på hvor ”Great Grandma” (Mary’s Grandma) bor, for at besøge hende den første dag inden vi så kørte videre på tværs af Florida til Cocoa Beach. Men ulykkeligvis døde Grandma Peggy omkring 4 uger forinden. Hun var oppe i årene, så det var på sin vis naturligt nok, men selvfølgelig påvirkede det os alle. Vi har besøgt både hende og ”Great Grandpa” (da han levede) en del gange, så drengene kunne tydelig huske hende. Det gav os så anledning til at finde gamle billeder og videoer af dem fra tidligere ture dertil, hvilket var en skøn måde at mindes dem på.

Da vi så ikke skulle gøre dette stop kørte vi i stedet de ca. 3 timer direkte til Cocoa Beach.  På forhånd havde vi booket billetter til ”Kennedy Space Center” og ”Disney World” (drengenes julegave) og ellers var planen at bruge en masse tid ved poolen og stranden.

Disney World - Magic Kingdom

Vi havde forberedt os en del på denne dag, både i forhold til hvilken en af parkerne vi skulle besøge, nu vi kun skulle være der en dag, men også hvilke forlystelser vi kunne tænke os at prøve og derfra lavet en form for plan, præcis som alle ”eksperter” råder til.  Om vi holdt os til planen ved jeg ikke helt, men vi havde i hvert fald en fantastisk dag. For det meste gik vi sammen alle 5 men et par enkelte timer splittede vi op, så Silas og jeg kunne prøve den nyeste rutsjebane ”TRON”. Imens nød de andre bl.a. en god tur i ”It’s a small world after all”. Begge ting var et stort hit og af andre favoritter kan nævnes; Monsters Inc. Laugh Floor (interaktivt comedy show), Mickey's PhilharMagic (3D show med masser af musik), Tomorrowland Speedway og selvfølgelig fyrværkeriet og de forskellige paraderne. Efter mere end 12 dejlige timer i parken var vi også alle klar på at tage hjem, da parken lukkede kl. 23.00.




Kennedy Space Center

I januar havde Liams klasse om emnet ”rummet”, så da Cocoa Beach kun ligger ca 15-20 min. fra Kennedy Space Center, var der ingen tvivl om, at vi selvfølgelig også skulle dertil. Det var selvsagt noget helt andet end Disney, men på trods af det, så havde vi også her en skøn dag hvor vi alle blev opslugt af storheden af universet og menneskets formåen. En af højdepunkterne for os alle var nok at se Artemis 2 stå klar på affyringsrampen - den skulle opsendes 2 dage efter vi fløj hjem.


We touched the moon

The had a part about the Artemis 2 mission

Strand, pool og Cocoa Beach

Som sagt så var tiden ellers primært dedikeret til sol, strand og vand. Drengene var i poolen hver dag og vi havde også flere skønne dage ved stranden. På stranden nød vi især de høje bølger, Boogie Boarding og strandlege. Vi (Benjamin og jeg) ”oplevede” så desværre også, hvad en brandmand kan gøre hvis man kommer for tæt på. Det vil være noget vi begge - men nok specielt Benjamin husker i langtid. Det tog flere timer før der kom ro på systemerne igen og til trods for at citater som ”Jeg skal aldrig på den dumme strand igen” og ”Jeg skal aldrig ud og bade igen”, så var vi alle heldigvis klar til bølgerne igen dagen efter.








I løbet af ugen nåede vi også både at være på ”alligator-jagt” i Orlando Wetlands, spille minigolf og bare hygge med spil og film i lejligheden.


Close encounters with aligators

Nice walk in the wild life (Orlando Wetlands)

Sunrise from the balcony of the Condo

Out for "Coconut Shrimp" in memory of Great Grandma


Game night!!
We saw the BIG cruise ship we have "dreamed" off duing the endless commercial on TV


Så endnu engang svigtede Florida os ikke - vi havde en helt igennem fantastisk og tiltrængt ferie.


English (AI translated):

It came as no surprise that after 11 weeks of school since the Christmas break, "Spring Break" was highly anticipated. Obviously, because vacations are always lovely, but also because we had been looking forward to finally returning to Florida since the fall! Once again this year, we were lucky enough to borrow the Condo in Cocoa Beach—a fantastic spot on the Atlantic side where we’ve stayed a few times before.

We had planned to fly into Sarasota (on the west coast) near where "Great Grandma" (Mary’s Grandma) lived, to visit her on the first day before driving across Florida to Cocoa Beach. Sadly, Grandma Peggy passed away about four weeks prior. She was well up in years, so in a way, it was natural, but of course, it affected us all. We had visited both her and "Great Grandpa" (when he was alive) several times, so the boys remembered her clearly. This gave us an occasion to look through old photos and videos of them from previous trips, which was a wonderful way to remember them.

Since we no longer had to make that stop, we instead drove the roughly 3 hours directly to Cocoa Beach. We had pre-booked tickets for Kennedy Space Center and Disney World (the boys' Christmas present), and otherwise, the plan was to spend plenty of time by the pool and the beach.

Disney World - Magic Kingdom

We had prepared quite a bit for this day—both regarding which park to visit, since we were only there for one day, but also which rides we wanted to try. We created a sort of "game plan," exactly as all the experts advise. Whether we actually stuck to the plan, I’m not quite sure, but we certainly had a fantastic day.

For the most part, all five of us stayed together, but for a couple of hours, we split up so Silas and I could try the newest rollercoaster, "TRON." Meanwhile, the others enjoyed a classic trip through "It’s a Small World After All." Both were big hits! Other favorites included: Monsters Inc. Laugh Floor (interactive comedy show), Mickey's PhilharMagic (3D show with lots of music), Tomorrowland Speedway, And, of course, the fireworks and the various parades.

After more than 12 wonderful hours in the park, we were all ready to head home when the park closed at 11:00 PM.

Kennedy Space Center

In January, Liam’s class studied "Space," so since Cocoa Beach is only about 15–20 minutes from Kennedy Space Center, there was no doubt we had to go. It was, obviously, a completely different experience than Disney, but despite that, we had a wonderful day where we were all absorbed by the vastness of the universe and human achievement. One of the highlights for all of us was seeing Artemis 2 standing ready on the launch pad—it was scheduled to launch just two days after we flew home.

Beach, Pool, and Cocoa Beach

As mentioned, the rest of our time was primarily dedicated to sun, sand, and water. The boys were in the pool every day, and we also had several beautiful days at the beach. We especially enjoyed the high waves, boogie boarding, and beach games.

Unfortunately, Benjamin and I "experienced" firsthand what a jellyfish can do if you get too close. It’s something both of us—but especially Benjamin—will remember for a long time. It took several hours for things to calm down again. Despite quotes like "I’m never going to that stupid beach again!" and "I’m never going swimming again!" we were all, luckily, ready for the waves again the very next day.

During the week, we also managed to go "alligator hunting" at Orlando Wetlands, play mini-golf, and just relax with games and movies in the apartment.

Once again, Florida did not disappoint—we had an absolutely fantastic and much-needed vacation.


Friday, April 3, 2026

You can take the fish out of music, but.....

(Dansk overstættelse, takket være Chat-GPT nedunder) 

You can take the fish out of music, but .....the music will find the fish, track it down, and insist it comes back!!!!!  This is what happened to me, Mary, this year teaching.  Choir and music have been the central part of my career.  The 13 years at Frøstruphave I taught choir, band, singing and piano lessons.  Then the past 5 years I have been leading choirs of all ages as Gospel project leader at our church in Skjern.  For this I have been so grateful.  Music has been a huge passion of mine since childhood and it brings me joy to both perform and also teach others and foster this excitement for music in others.  

But this year in the US was different.  I took a job that did not include music.  The first many months of working at the school, there were multiple colleagues who didn't even know that I could sing!  This is quite a weird thing to think about, as I feel music is such a big part of my identity.  It was strange to be in a position where music didn't fill conversations or tasks.  I was just getting used to this, when just before Christmas, the choir director at the Intermediate School and Middle School had a medical emergency and needed to be away from the job.  The week before Christmas break I was assigned to the 5th grade choir, just as part of my building substitute job.  I couldn't resist singing with them, even if I was only required to follow the sub plans - which were to put on a movie.  It went great and the students responded well to the fun approach of singing in groups, etc.  I had taken some of the fun Gospel warm-ups I use in Denmark and changed the words to be religion neutral, but the fun of the harmonizing and rhythms were still there!   I went on Christmas break with good memories, thinking that little chapter was over.

Boy was I wrong.  The first week back from Christmas break, I was asked to take the choir job again, this time with the middle school as well.  So for the week I took 5th, 6th, 7th and 8th grade choir and with it just being a week job, I did fun warm-ups and taught them all a call and response pop-song.  We were having fun!  The students were excited, and I enjoyed having music fill my everyday again!  Then the school found out that the choir director would be gone on a longer medical leave and asked me to continue for 3 more weeks.  I said no at first, as I was unsure what the future would look like, would it really only be 3 weeks?  I wanted to get back to my colleagues and job where I went to work, came home, and forgot about it.  But after I turned it down, I was filled with a lot of regret.  Although the mental load was a lot heavier, I was also getting to do music and have a daily routine I could count on.  I was pretty down the evening after I turned it down and Søren said, "Well if God wants you in that position, He will find a way."  The very next day I was approached again, and asked if I would reconsider taking the position, they really would love to have me.  So here was my answer, and I said yes!

The next 3 weeks were a bit of a rollercoaster.  After the "honeymoon period" was over, the students started realizing that  I also expected things of them.  That they would be getting grades from me, etc.  The nature of the class, makes it a lot more difficult to keep on task and not just want to chat with the person sitting next to you.  So we had a learning curve of getting to know each other and what the classroom looked like with me as their director.  We worked hard on both behaviors and music making.  At the same time that I added the Middle School choirs, I was also asked to step into the High School guitar class that the choir director also had. At first I was a bit hesitant, I'm not really a guitar player, but it turned out to be great.  It was fun working with High School age students again (ages 14-18). I got to brush up on my guitar skills, and teach basic guitar and music theory.  I was really enjoying it!

When the three weeks were almost up, the next message came.  The choir director was going to be out for another 1½ months, and would I continue??  This time the answer was quick, YES, but that I would then like to schedule a concert (they missed their concert in Decemeber).  We all needed the motivation of having something to practice for.  

The next weeks were full of learning new songs, and getting aquainted with the previous songs they had learned.  There were 230 students names to learn, new colleagues, etc.  I was also asked to take the after school choir, Spartan Singers with combined students from 6,7,8th grade who had auditioned to get in.  All in all it was going well.  I felt a lot of support from the Middle School staff, and made a new bestie, the band director at the Middle School.  We ate lunch together most days and shared conversations about teaching, parenting and life.  


Band bestie Andrea!

 Leading up to the concert I had been working extra hard preparing extra after school and could also tell that I was not sleeping as well, etc.  But I'm also used to that before bigger performance events, and tried to remind myself that this too would pass.  By the start of March we were ready to put on a concert.  There were 4 concerts in a row on the same night, each one being a success.  The students worked hard, and were able to put in their best effort and concentration that day.  We were all so happy to have been able to do a concert and show off all the hard work we'd done together.

Welcome sign and concert programs
5th graders

6th grade - old enough for matching concert attire

When I had my last week just before Spring Break, I was quite emotional.  I had spent almost 3 months  teaching these students, and I'd really grown attached.  I was also sad to say goodbye to the colleagues at the Middle School who had been with me through it all, from quick conversations, to support in the classroom.   It was hard to say goodbye to the guitar class, the students I had started up at the semester start, to them I was the only teacher they had ever had!  It was hard to say goodbye to the beautiful grand piano I got to play every day!  But hard goodbyes only mean one thing, you've had something great!

Middle School choir room

My office space! So nice having my own space!


3 different key chains for three different school keys and access badges

OG SÅ PÅ DANSK

Du kan tage fisken ud af musikken, men … musikken vil finde fisken, spore den op og insistere på, at den kommer tilbage!!!!!

Det var det, der skete for mig, Mary, i år som lærer. Kor og musik har været en central del af min karriere. I de 13 år på Frøstruphave underviste jeg i kor, band, sang og klaver. De sidste 5 år har jeg ledet kor for alle aldre som gospelprojektleder i vores kirke i Skjern. For det har jeg været så taknemmelig. Musik har været en stor passion for mig siden barndommen, og det giver mig glæde både at optræde og at undervise andre og vække denne begejstring for musik hos dem.

Men i år i USA var anderledes. Jeg tog et job, som ikke inkluderede musik. De første mange måneder på skolen var der flere kolleger, der slet ikke vidste, at jeg kunne synge! Det er ret mærkeligt at tænke på, da jeg føler, at musik er en så stor del af min identitet. Det var underligt at være i en stilling, hvor musik ikke fyldte i samtaler eller opgaver. Jeg var lige ved at vænne mig til det, da kordirigenten på Intermediate School og Middle School lige før jul fik en medicinsk nødsituation og måtte være væk fra arbejdet. Ugen før juleferien blev jeg sat til 5. klasses kor, som en del af mit arbejde som vikar. Jeg kunne ikke lade være med at synge med dem, selvom jeg egentlig kun skulle følge vikarplanen – som var at sætte en film på. Det gik rigtig godt, og eleverne reagerede positivt på den sjove tilgang med at synge i grupper osv. Jeg tog nogle af de sjove gospel-opvarmninger, jeg bruger i Danmark, og ændrede ordene, så de var religionsneutrale, men harmonierne og rytmerne var stadig lige så sjove! Jeg gik på juleferie med gode minder og tænkte, at det lille kapitel var slut.

Hold da op, hvor tog jeg fejl. I den første uge efter juleferien blev jeg spurgt, om jeg ville tage korjobbet igen, denne gang også med Middle School. Så i den uge havde jeg kor med 5., 6., 7. og 8. klasse, og da det kun var for en uge, lavede jeg sjove opvarmninger og lærte dem alle en call-and-response popsang. Vi havde det sjovt! Eleverne var begejstrede, og jeg nød igen at have musik som en del af min hverdag. Så fandt skolen ud af, at kordirigenten ville være væk i længere tid, og de spurgte, om jeg kunne fortsætte i yderligere 3 uger. Først sagde jeg nej, fordi jeg var usikker på fremtiden – ville det virkelig kun være 3 uger? Jeg ville gerne tilbage til mine kolleger og det job, hvor jeg kunne gå på arbejde, komme hjem og ikke tænke mere over det. Men efter jeg sagde nej, blev jeg fyldt med fortrydelse. Selvom den mentale belastning var større, fik jeg også lov til at arbejde med musik og have en daglig rutine, jeg kunne regne med. Jeg var ret nedtrykt den aften, og Søren sagde: “Hvis Gud vil have dig i den stilling, finder Han en vej.” Allerede næste dag blev jeg spurgt igen, om jeg ville genoverveje – de ville virkelig gerne have mig. Så her var mit svar, og jeg sagde ja!

De næste 3 uger var lidt af en rutsjebanetur. Efter “honeymoon-perioden” var over, begyndte eleverne at indse, at jeg også havde forventninger til dem – at de ville få karakterer af mig osv.  Den måde en kor time er bygget op gør det meget sværere at holde fokus og ikke bare snakke med sidemanden. Så vi havde en læringsproces, hvor vi lærte hinanden at kende og fandt ud af, hvordan undervisningen skulle være med mig som dirigent. Vi arbejdede hårdt både med adfærd og med at lave musik. Samtidig med at jeg overtog Middle School-korene, blev jeg også bedt om at tage High School-guitarholdet, som kordirigenten også havde. Først var jeg lidt tøvende – jeg er ikke rigtig guitarist – men det viste sig at være rigtig godt. Det var sjovt at arbejde med high school-elever igen (14–18 år). Jeg fik frisket mine guitarfærdigheder op og undervist i grundlæggende guitar og musikteori. Jeg nød det virkelig!

Da de tre uger næsten var gået, kom den næste besked. Kordirigenten ville være væk i yderligere halvanden måned – ville jeg fortsætte? Denne gang var svaret hurtigt: JA – men jeg ville gerne planlægge en koncert (de havde misset deres koncert i december). Vi havde alle brug for motivationen ved at have noget at øve frem imod.

De næste uger var fyldt med at lære nye sange og blive fortrolig med de sange, de allerede havde lært. Der var 230+ elevnavne at lære, nye kolleger osv. Jeg blev også bedt om at tage efter-skole-koret, Spartan Singers, med elever fra 6., 7. og 8. klasse, som havde været til optagelsesprøve. Alt i alt gik det godt. Jeg følte stor støtte fra Middle School-personalet og fik en ny  bestie! – bandlederen på skolen. Vi spiste frokost sammen de fleste dage og talte om undervisning, forældreskab og livet.

Op til koncerten arbejdede jeg ekstra hårdt og brugte også mere tid efter skoletid på forberedelse, og jeg kunne mærke, at jeg heller ikke sov lige så godt osv. Men det er jeg også vant til før større optrædener, og jeg prøvede at minde mig selv om, at det også ville gå over.

I starten af marts var vi klar til at holde koncert. Der var 4 koncerter i træk på samme aften, og hver eneste var en succes, forældrene var rigtig glad i hvert fald! Eleverne arbejdede hårdt og var i stand til at yde deres bedste og holde koncentrationen den dag. Vi var alle så glade for at kunne gennemføre en koncert og vise alt det hårde arbejde, vi havde lagt i det sammen.

Da jeg havde min sidste uge lige før forårsferien, var jeg ret følelsesladet. Jeg havde brugt næsten 3 måneder på at undervise disse elever, og jeg var virkelig blevet knyttet til dem. Jeg var også ked af at sige farvel til mine kolleger på Middle School, som havde været med mig gennem det hele – fra små samtaler til støtte i klasseværelset.

Det var svært at sige farvel til guitarholdet, de elever jeg havde startet op med ved semesterets begyndelse – for dem var jeg den eneste lærer, de nogensinde havde haft! Det var svært at sige farvel til det smukke flygel, som jeg fik lov til at spille på hver dag! Men svære farvel betyder kun én ting – at man har haft noget helt særligt!