Selvom det altoverskyggende denne sommer har været at flytte vores familie de ca. 6500 km tværs over Atlanterhavet, så har der også været tid til sommerferie-vibes. Vi har besøgt skønne venner og familie, være på dagsture og udflugter, spist flere kilo vandmelon, drukket alt for meget lemonade, set parader, badet, lavet bål, spillet spil og masser af andre dejlige hverdags- og ferieagtige ting. Her er lidt billeder og nedenunder dem lidt om to større oplevelser vi har med fra ferien.
Isle og R.U.R.A.L Music Festival
Vi tog på en tredags miniferie til den lille
by Isle som ligger et par timers kørsel nordpå. I sig selv byder byen ikke på
de store oplevelser, men vi havde fundet en kristen musikfestival (R.U.R.A.L)
som var i byen. Det var en skøn lille festival der kun har eksisteret siden
2022, så der var masser af energi og gejst fra de frivillige til at bygge denne
festival på benene. Vi boede ca. 5 min. kørsel væk fra festivallen og brugte
formiddagene på små vandreture i området og tog til festivallen først på eftermiddagen
og blev så til det sluttede ca. kl. 22.30 om aftenen.
Hovednavnet på festivallen var ”Colton Dixon”
som vi første gang så på festivallen ”Hills Alive” i South Dakota for to år
siden. Flere af de andre bands var nye ”up-and-comings”, som var spændende at
lytte til. Men der var også plads til et par ”blast from the past” som vi lyttede
meget til både på ”Watermark” og ”Sonshine Music Festival” som vi besøgte flere
gange før vi fik børn. Specielt ”Sanctus Real” og ”Jason Dunn” (forsangeren i ”Hawk
Nilson”) var store highlights for os. Men også Flylief forsangeren Lacey Sturm
og POD forsangeren Sonny Sandoval var på plakaten. Det var sjovt at se alle
teenagerne (inklusiv vores egen) stå og se op mens alle 40+ stod og skrålede
med sange med 20+ år på bagen.
Vi hyggede os alle rigtig meget med al
musikken enten afslappende fra festivalstolene eller helt oppe foran. Men tiden
blev også brugt på hoppeborgene, fodbold og besøg ved de mange food trucks og
boder (vendors).
Minnesota State Fair
Gennem alle de år jeg har kendt Mary (det er
nu 20 år), har hun fra tid til anden fortalt anekdoter fra ”The State Fair”.
Men da det altid ligger i august, så vi har aldrig haft mulighed for at besøgt
det - før nu!
Vi tog afsted fra morgenen af og parkerede
bilen ved en, til anledningen opsat, ”shuttlebus” station og tog bussen derfra.
”The State Fair” ligger i St. Paul” ca. 40 min. fra hvor vi bor. Mange
mennesker havde samme idé, så der var meget trafik og det tog derfor ca. 60
min. inden vi var ved indgangen. Der er mellem 150.000-200.000 besøgende hver
dag i de 12 dage markedet varer.
Hvad er så ”The State Fair”? Ja.. det er svært
helt at beskrive ”fænomen” så det er dækkende. Mildest talt har jeg aldrig
oplevet noget lignende og har svært ved at sætte ord på oplevelsen. Det
nærmeste billede jeg kan sætte på er nok Hjallerup eller Vorbasse marked gange
50. Der er masser af (bondegårds)dyr man kan se og købe samt endeløse småboder
hvor man kan få lov til at købe sig fattig i alverdens nyttige og helt sikkert
unyttige ting. Dertil kommer de mange forlystelser til børn i alle aldre og
stande der uddeler gratis merchandise. Om aftenen er der koncerter med flere
større artister.
Den største oplevelse (i hvert fald for vores
drenge) var uden tvivl at møde 2 spillere fra Minnesota United (deres
professionelle fodboldhold). Drengene havde fået penge fra Grandpa og Lizzie i
fødselsdagsgave, så der var ingen tvivl - nu skulle der købes trøjer og fås
autografer. At der så ikke var så meget tid til at prøve forlystelser betyd
ikke så meget. Disse trøjer var perfekte, da vi få dage efter fik billetter til
en kamp (hvor jeg så også købte en trøje) se billede ovenfor.
Men den største ”kulturelle” oplevelse for vores
danske DNA må afgjort være alle de uendelige mange madboder som byder på ALT
hvad hjertet begærer. Mottoet må være ”Alt kan spises bare det er deep fried
(friturestegt) og på en pind”.
No comments:
Post a Comment